top of page

TOGETHER
WE CLOSE THE LOOP

"TOGETHER WE CLOSE THE LOOP" – vores løfte i praksis
Bæredygtighed kræver samarbejde. Derfor arbejder vi tæt sammen med vores kunder for at skabe konkrete resultater og gøre cirkulær emballage til virkelighed.

Sammen forvandler vi brugt emballage til nye muligheder
Hos Dansk Emballage er bæredygtigt genbrug ikke bare et mål – det er en konkret proces, vi har finpudset gennem mange år. Vi sikrer ansvarlig håndtering gennem:

  • Effektiv og gennemtænkt logistik ved indsamling og levering

  • Grundig kvalitetskontrol og sikkerhedsprocedure

  • Ekspertise i kemi, vask og miljøgodkendt spildevandshåndtering

  • Indsigt i CO₂-aftryk og hvordan det reduceres

  • Vandbesparelse gennem genbrug og minimeret forbrug

  • Maksimal genanvendelse:

    • Vask og genbrug af emballage, hvor det er muligt

    • Granulering af det, der ikke kan vaskes

    • Kemisk recycling af det, der ikke kan granuleres

 

Vi lukker kredsløbet – sammen med jer.

Skov

Cirkulær økonomi

Cirkulær håndtering af IBC'er, tromler og dunke
Dansk Emballage indsamler og sælger rekonditionerede, rebottled og nye palletanke (IBC’er). Gennem en ISO 14001- og ISO 9001-certificeret proces sikrer vi høj miljøstandard, kvalitet og forsyningssikkerhed. Vi afhenter, sorterer, vasker, istandsætter og kvalitetskontrollerer palletanke, som derefter sælges videre som genbrugsemballage.

Når genbrug ikke er muligt, sørger vi for ansvarlig materialegenvinding ved at neddele emballagen til plastgenanvendelse ved vores Recycling Center i Vamdrup. Vores koncept gælder også plasttromler og plastdunke.

Komplette, cirkulære løsninger – skræddersyet til producenter
Vi tilbyder helhedsløsninger til vores kunder, hvor vi håndterer afhentning hos både deres kunder og underleverandører. Emballagen vaskes eller rekonditioneres og returneres derefter klar til genopfyldning – en effektiv og bæredygtig løsning.

Dokumentation og CO₂-besparelse via plastretur.nu
Via vores retursystem og rapportsystem Plastretur.nu dokumenterer vi, hvordan den brugte emballage genanvendes – og hvilken konkret CO₂-besparelse det giver. Vores kunder får fuld sporbarhed og dokumentation, som kan anvendes til ESG-rapportering og producentansvar.

Bæredygtig proces - spar penge og skån miljøet

Med kundetilpassede og intelligente løsninger hjælper vi virksomheder med at optimere deres emballageforbrug. Det reducerer både omkostninger og CO₂-aftryk – til gavn for både din bundlinje og vores fælles klima.

Klar til juli 2025
Vores retursystem, Plastretur.nu, gør det nemt for virksomheder at leve op til EU’s kommende emballagedirektiv om udvidet producentansvar. Fra juli 2025 er det påfylderen, der har ansvaret for korrekt bortskaffelse og dokumentation af brugt emballage – og det hjælper vi med.

Vi tager ansvar – for klima og biodiversitet
Vi arbejder aktivt for at mindske miljøpåvirkningen og skabe reel forskel. Vores mål er at reducere CO₂-aftrykket for både vores kunder og os selv. Plast er ikke problemet – det er måden, vi håndterer det på. Når plast genanvendes ansvarligt, bliver det en del af løsningen.

IMG_2721.jpg
bottom of page