top of page

Emballage Vaskeriet ApS er blevet ISO 14001:2015 certificeret i miljøledelse

Opdateret: 12. sep. 2022

Hos Emballage Vaskeriet ApS (nu Dansk Emballage A/S) i Vamdrup er man blandt de førende i genbrug af industriel plastemballage i Danmark. Virksomheden fokuserer på miljøet og cirkulær økonomi og er netop blevet ISO certificeret for at styrke miljøindsatsen.


-ISO 14001 anvendes i rigtigt mange virksomheder som et værktøj til at styre og styrke miljøindsatsen og dermed opnå synlige resultater, der i sidste ende også kan ses på bundlinjen. Samtidig er den et internationalt anerkendt miljøledelsessystem, der kan være med til at åbne døre til nye markeder for Emballage Vaskeriet, siger Martin Schack Staffeldt, administrerende direktør i Emballage Vaskeriet.


-Miljøledelse bliver nu i endnu højere grad forankret i topledelsen og spiller tæt sammen med virksomhedens strategi. Samtidigt er der fokus på, at virksomheden hele tiden optimerer og forbedrer miljøindsatsen. For os er miljøledelse lig med kundefokus, fordi vores kunder efterspørger sikkerhed, CO2 besparelser og dokumenterede processer. Dermed kommer ISO 14001 til at spille en endnu vigtigere rolle og give øget udbytte for virksomheden. Det betyder bl.a., at vi på det seneste har opnået betydelige vand- og energibesparelser samt endnu bedre sikkerhed i spildevandshåndteringen, fortæller Jacob Rosenstand Kunøe, direktør i Emballage Vaskeriet.


Cirkulær økonomi tankegangen er i fokus

Vi ønsker at medvirke til at øge genanvendelsesgraden af plastemballage i Danmark, gennem vores kundetilpassede og intelligente cirkulære emballage løsninger. ISO 14001 standarden beskriver tydeligt, hvordan vi som organisation skal forholde sig til vores produkters forskellige trin i et livscyklusperspektiv. Forhold som i sidste ende skaber værdi for os og ikke mindst vores kunder.







Comments


bottom of page