
Stillingen som bogholder
Der er tale om en halvtidsstilling på 18 timer om ugen, fleksibelt alt efter opgaverne i vores årshjul vekslende med travle og mere rolige perioder. Virksomheden har hovedkontor i København i en tidligere Danisco bygning på det charmerende Christianshavn. Der er yderligere to produktionsafdelinger i Fårevejle og Vamdrup, hvor du vil have kontakt til de to produktionschefer.
Vi forventer at du minimum er på hovedkontoret 1 dag om ugen.
Det er en dynamisk stilling, med mange forskellige og spændende opgaver i en virksomhed i kraftig udvikling, hvor du er med til at gøre en forskel for klima og miljø.
Umiddelbart får du ansvaret for:
-
Finans-, debitor- og kreditorstyring samt forberedelse af årsregnskaber, kontakt til revisor
-
Skat og moms
-
Lønbehandling, lønkørsel og diverse HR-opgaver
-
Rapportering til ledelsen
Flere opgaver inden for logistik, marketing, kundestyring, web og miljøledelse kan komme til, alt efter hvad du har flair for og har lyst til. Det er ikke noget som kræver speciel forhåndsviden, kun en struktureret og effektiv tilgang.
Betalings- og faktureringsprocessen er 100% digital. Vi bruger e-Conomic som økonomisystem, Corepay til godkendelse af bilag og Dataløn til lønudbetaling.
Hvem er du?
Du trives med arbejdsopgaver, hvor temaer som rutine, omhyggelighed og øje for detaljen er centrale og motiveres af at være med til at skabe salg. Du tænker i systemer, er forudseende og tøver ikke med at tage kontakt til kolleger, kunder, leverandører eller myndigheder, hvis det er nødvendigt.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har solid erfaring inden for bogholderi og arbejde i økonomisystemer og tilstødende digitale platforme. Det er et krav at du kan læse og tale dansk og engelsk.
Vi forventer, at du kommer med relevant erfaring som bogholder, og har minimum 3-5 års erfaring fra en lignende stilling i en mindre eller mellemstor virksomhed.
Vi tilbyder
-
Løn efter kvalifikationer
-
Afvekslende og udviklende arbejdsmiljø
-
God stemning
-
Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
-
Arbejdssted: København
-
Tiltrædelse: Snarest
-
Ansøgningsfrist: 20/10/2021
Send din ansøgning, CV og tilhørende bilag til jk@danskemballage.dk snarest muligt. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte COO Jacob Kunøe på jk@danskemballage.dk
Dansk Emballage er en moderne virksomhed, hvor bæredygtighed/impact/CSR, miljø, kundeservice og sikkerhed går hånd i hånd med sund virksomhedsdrift. Sammen med vores kunder sparer vi gennem genanvendelse af brugt industriemballage klimaet for 2400 ton CO2.
Vi har fokus på cirkulær økonomi og konstant forbedring i vores miljø- og energiledelse.